Det hyggelige ved Halloween er at stå i værkstedet og stemple de små spøgelser på sæberne. Små væsner fra mørket—væsner, vi godt ved ikke findes, men som alligevel får det til at pusle i kanten af synsfeltet, når lyset dæmpes. Før alt det moderne lys var natten mørk. Rigtig mørk. Og i det mørke piblede de frem: skikkelser fra en anden verden.
Måske—hvis man ser godt efter og går varsomt—findes de stadig derude.
Ved søens kant
Åmanden (nøkken) sidder, hvor vandet går i sort. Nogle nætter taler violinen under overfladen—toner, der trækker som strøm. Går du med respekt for søen, lader han dig forbi.
I skovens tåge
Elverne danser i ringen mellem birk og gran. Skønheden kan blænde; lader du dig trække ind, bliver du ellevild. Går du stille med sænket blik, åbner skoven en passage.
Over mosen
Et blåligt skær flakker over tuerne—lygtemandens lys. Følger du det, går du vild; vender du dig bort og holder dig til fast grund, falder landskabet på plads igen.
Langs kirkestien
Helhesten skraber i gruset—tre ben, tung rytme. Den står ved grænsen, hvor verdener mødes, og minder dig om at gå stille og blive på stien.
Ved gården
Nissen holder øje i døråbningen og oppe på loftsbjælkerne. Skik og orden—så hjælper han. Sjusk og glemsomhed—så driller han til daggry.
Måske findes de kun i fortællingerne. Måske i skyggen ved din dør.
Uanset hvad: de små spøgelsesstempler klæder oktober.
Se også vores sæbebar:
Halloween — en håndlavet Halloween-sæbe med spøgelsesstempel, støbt i små serier og pakket i en særlig æske. En lille efterårsforkælelse—også fin som gave.